Lav et billigt mix af vaser

2014-10-02 09.22.10 2014-10-02 09.22.03 2014-10-02 09.22.22

 

Jeg elsker at gå i genbrugsbutikker og har ved flere anledninger fundet billige og ret kedelige hvide vaser. Vha. isoleringstape klippet i forskellige former har jeg skabt nogle unikke vaser, der går godt sammen med mine andre vaser fra BoConcept og tilbudsvaser fra Føtex.

Udgivet i Indretning | Skriv en kommentar

Bedre sent en aldrig… Forberedelse til julen

20141223_140445[1] 20141209_143724[1]

Pga. eksamen skrev jeg desværre ikke rigtig på bloggen i december. Det skal der rådes bod på, for selvfølgelig har vi fejret jul og lavet gode sager herhjemme. B.la. kogte jeg norske klejner og lavede hjemmelavet marcipan i løbet af julen. Marcipanen var et forsøg for mig i år, da jeg aldrig har prøvet at lave det helt fra bunden med finthakkede mandler og sukkermasse etc. Det var glimrende tidsfordriv, da jeg gik og ventede på vejledning på mit afgangsprojekt og uroen i kroppen ikke var nem at styre. Småkager blev det også til – og rollinger og husbonden gjorde hurtigt indryk i disse. Elsker jul:-)

Udgivet i Jul, Søde sager | Skriv en kommentar

Julegaver – det fik de af hjemmelavede gaver

20141223_214526[1] 20141223_214447[1] 20141223_214346[1]

Besluttede mig efter endt eksamen d. 17/12 2014 at jeg ville give hjemmelavede gaver til forældre, bror, svigerinde, mostre og onkler der skulle være sammen med mine forældre juleaften. Puha, det kostede nogle sene aftener og kreativ tænkning, da jeg ikke ville købe en masse nyt garn. Det blev bl.a. til små klude og fjollet sæbe (kattepis) med laminerede katte i til min ene moster. Min anden moster fik et stort stjerneformet tæppe. Havde planlagt dette, da hun mange gange er kommet med lækre hjemmestrikkede sokker til mine rollinger, og jeg må ikke engang betale garnet. Så hun fortjente noget større:-)

Min mor fik en hæklet Kaj Bojesen abe; far og onkel fik en pikant/nøgen øldåseskjuler, som min storebror vist blev lidt jaloux på. Han og kæresten fik matchene huer (så er de klar til at slentre sammen ned af Strøget i Kbh.) Huen anes lige i baggrunden af billedet til højre.

Udgivet i Diverse, Hæklerier, Julegaver | Skriv en kommentar

Endnu én pude – denne gang i Harlekintern

2014-10-01 13.46.31 2014-10-02 08.20.39

2014-10-02 08.20.44 2014-10-01 13.45.58

At tænke sig – jeg fandt 10 bundter uld/akryl-garn i min kreakælder. Det lå bare der og manglede et formål, og det kom der så denne pude ud af. Der ryger forbavsende meget garn til Bobblestich – 6 bundter bare til forsiden. Derfor har jeg syet almindelig hør-stof på bagsiden. Nu arbejder jeg på en pudeforside mere i fastmasker, der skal overtage pladsen for den fake-skind pude på det første billede. Jeg har for nogle måneder siden lavet sidstnævnte “skind-pude”, og den er altså mere køn end behagelig at bruge.

Jeg er på det sidste begyndt at “blære mig” lidt med mine ting. Jeg har nemlig købt symærker med adressen på min hjemmeside. Har valgt at sy dem på med “troldesting”. Jeg synes det ser sjovt ud og er knap så fint i looket.

Udgivet i Hæklerier | Skriv en kommentar

Hjemmelavede flødeboller – svært men godt:-)

2014-07-07 12.54.28 2014-07-07 12.56.49

For noget tid siden købte jeg flødebollemix i Panduro Hobby, og nu har jeg hygget mig med at lave både flødeboller og kyskager, som mixet også egnede sig til. Af en halv potion kom der mere end 20 flødeboller og 30 kyskager. Jeg frådsede og lavede flødebollerne på en bund af marcipan, og nøj, det var godt.

Det var en sjov proces, men hvor var det svært at få chokoladen til at være pæn. Har heldigvis en halv portion tilbage, så jeg kan øve mig endnu engang. Og familien værdsætter heldigvis også de grimme flødeboller:-)

 

Udgivet i Søde sager | Skriv en kommentar

Beton-forsøg

2014-08-24 22.00.51 2014-08-24 21.59.35

 

Beton er det helt store hit pt., og selvfølgelig ville jeg også lige forsøge mig med de rester vi havde fra vores hus-renovering. Jeg lavede et par huse (mælkekartoner), et par lysestager (tomme flasker) og nogle fuglebade (beton på blad). Jeg lavede også andre forsøg, men noget af det gik desværre i stykker i løbet af processen og/eller blev ikke ligefrem vellykket mht. æstetikken.

Udgivet i Beton | Skriv en kommentar

Føs’dagsgave

2014-06-02 21.13.39

 

Min broders kæreste er en kuldskær kvinde, der elsker at putte under et tæppe. Derfor har jeg længe arbejdet på dette tæppe til hende, og det skulle være færdig til hendes fødselsdag. Farverne er koordineret med hendes blå sofa, og min storebror har været med i farvevalgsfasen. Han var sød at sende et billede, hvor hun lå og sov med tæppet, men da gik det op for mig, at jeg synes det var lidt kort til hende og dækkede ikke hendes tæer… Så nu må jeg vel hellere give hende hjemmehæklede futter i julegave;-)

Udgivet i Hæklerier | Skriv en kommentar

Mums – chokoladetærte

2014-08-24 12.40.04

Har læææænge tænkt jeg ville bage Jamie Olivers chokoladetærte, og jeg begav mig en lørdag i kast med den. Erfarede derved at mit tærtefad ikke var stort nok, så måtte improvisere med en lille kage ved siden af. Sidstenævnte test-spiste vi allerede efter frokosten, og vi var alle solgt. Selve tærten skulle vi medbringe som dessert hos mine forældre, og de var ligeledes helt vilde med den. Eneste minus er, at den falder ret tungt og er super usund, så vi har besluttet, at der skal gå lidt tid, førend jeg bager den igen. Ingen af os kan styre os, når denne kage er i huset, så hellere undvære et par måneder – eller uger… Lad os se hvornår jeg fristes igen:-)

Udgivet i Søde sager | Skriv en kommentar

…mere om hæklede puder

2014-10-01 13.45.21

Jeg har endnu engang været i gang med en hæklet pude. Her lavede jeg seks trekanter efter egen opskrift. De blev syet sammen, og efterfølgende hæklede jeg rundt om dem med jævne udtagninger. Jeg har valgt den enkle løsning og syet forsiden på et stykke stof i stedet for at hækle en bagside.

Min mands første reaktion til puden var “Atomkraft – Nej tak”, for puden minder ham åbenbart om atomkraft:-) Og der er da vist noget om snakken.

 

Udgivet i Hæklerier | Skriv en kommentar

Vogue – fra morgenstunden

2014-10-02 07.13.12  2014-10-02 06.29.37

 

Et styk rolling med og uden savl på sin nye hjemmesyede kjole. Kjolens front og bag er syet af min gamle bluse og ærmerne af en rest stof, der lå i gemmerne. Et lille stykke bånd forneden, og wupti en yderst billig kjole blev klar til min yngste rolling.

 

Udgivet i Syning - børn | Skriv en kommentar